Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner i Bellis

Traditioner i Bellis

I Bellis arbejder vi pædagogisk med årstiderne som de grundlægende temaer i hele huset. Derfra tager vi afsæt i hvad der rør sig i børnegruppen, og tager fat i temaer/emner som kan variere fra stue til stue. I og med vi er et lille hus, kan vi trygt kan give os i kast med forskellige temaerne, lære af hinanden, være nysgerrige på hinanden og koble os op på hinandens temaer.

Temaerne løber hen over flere uger, hvilket giver mulighed for fordybelse, og at alle børn når at opleve der arbejdes med et specifikt tema. Vi har haft oplevelse af, at arbejdes der med et tema i en uge eller to, er der børn der ikke når at fange temaets dna. Samtidig giver det personalet mulighed for at følge børnenes egne spor og optagetheder.

TEMATidsrumI BellisMed forældrePersonalet
VinterJan/Feb.FastelavnStue forældremøder 
ForårApril/Maj

Påskefrokost

Eid

Bellis fødselsdag

Afskedsfrokost

Eid fest m. forældre

Plantedag m. bedsteforældre.

Afskeds m. sommerfuglene.

Social Bellis
SommerJuni-Aug.SommerfrokostSensommerfestSocial Bellis
EfterårSep./Okt.HalloweenForældremøde med valgSocial Bellis
Jul/vinterNov./Dec.JulefrokostJulecafe m. forældreSocial Bellis

Vi forsøger hen over året at fejre de traditionsbundne begivenheder der er blandt de kulturer som Bellis repræsentere. Dette betyder at vi som dansk daginstitution holder fastelavn, påskefrokost og julefrokost med børnene i huset. Siden 2022 har vi fejret Eid, som er en del af den kultur, mange af vores familier kommer af.

Fordi vi i høj grad gerne vil have at vores familier føler sig velkommen i vores hus, har vi arrangementer hen over året som inviterer dem indenfor. De inviteres til forældremøde kun for stuerne, Eid fest, sensommerfest med fællesspisning og julecafe på legepladsen. Særligt et arrangement er tiltænkt bedsteforældrene, nemlig vores plantedag. Her kommer de med en plante, til at forskønne vores legeplads med, og så er der en kop kaffe og hyggeligt samvær på legepladsen. Vi afholder årligt et stort forældremøde med et givent emne, hvor der også er valg til bestyrelsen.

Som medarbejder gruppe har vi sammen sporet os ind på den fælles praksis, gennem de sidste par år, efter en større rokade i 2020. Vi har valgt at afholde 'Social Bellis' 3-4 gange årligt, for at styrke det personlige kendskab til hinanden som kollegaer.

Vi oplever at vores familier i høj grad vælger os til, og derfor har vi mange søskende og andre familie relationer i huset. Det længerevarende kendskab til vores familier og dem til os, er med til at fastholde vores traditioner.