Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tilsyn

Du kan se vores nyeste tilsynsrapport og læse mere om det pædagogiske tilsyn på Københavns Kommunes hjemmeside her: Pædagogisk tilsyn i dagtilbud | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Hvis du har spørgsmål til vores tilsyn er du velkommen til at henvende dig til lederen med dit/dine spørgsmål.

Der føres løbende tilsyn med alle daginstitutioner, fritidshjem og klubber i Københavns Kommune. Det er Københavns Kommunes pligt at føre tilsyn, det skal sikre at alle institutioner i Københavns Kommune fungerer godt. Tilsynet ser på dagligdagen i institutionen og på det pædagogiske arbejde med børnene. Det pædagogiske tilsyn gennemføres af en pædagogisk konsulent fra Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Det pædagogiske tilsyn gennemføres både løbende via de pædagogiske konsulenters samarbejde med dagtilbuddene, og i form af ét årligt formelt tilsynsbesøg, som består af:

  • Observation af det daglige arbejde med børnene.
  • Fagligt dialogmøde med leder og repræsentanter for medarbejdere og forældre.
  • En endelig tilsynsrapport.

Personaleinvolvering

I personalegruppen tager vi tilsynets anbefalinger og kommentarer op, til det først kommende personalemøde. Her drøfter vi, hvordan de øjebliksbilleder der har været observeret, kan være med til at forbedre og optimere vores pædagogiske arbejder i dagligdagen. Vi laver herfra en handlingsplan for hvordan vi vil arbejde på at forbedre vores arbejder frem til det kommende tilsyn.

Forældreinddragelse

Forældrene er medspillere i tilsynsprocessen, hvor en forældrerepræsentant fra den selvejende bestyrelse, gerne forpersonen, inviteres til at deltage i den faglige dialog, med den pædagogiske konsulent. Efterfølgende har den selvejende bestyrelse mulighed for at kommentere på konsulentens tilsynsrapport, før den offentliggøres. Tilsynsrapporten drøftes til vores bestyrelsesmøder, for at sikre vi er på rette vej med vores pædagogiske værdier og startegier. Tilsynsrapporten præsenteres desuden på efterårets forældremøde.